PAS DE DIEU
PAS DE DIEU
En co-produktion af Uppercut Danseteater og fix+foxy.
PAS DE DIEU er et ordspil på den franske term, der bruges om en dans for to. Her er ofte tale om ikoniske kærlighedsdanse i store handlingsballetter, men når Uppercut Danseteater og fix+foxy går sammen om at skabe en ny forestilling, er det med ønsket om at gentænke både had og kærlighed.
I PAS DE DIEU undersøger vi, hvad der sker, når en danser og en skuespiller mødes i en duet. Vi stiller os undrende og fuld af beundring over for, hvordan to mænd forholder sig til hinanden i en verden, hvor de kun har hinanden. Hvor venskab, kærlighed, vold og sex får frit spil til at udfold sig gennem ord og bevægelse, i en konstant vekselvirkning mellem brutalitet, ømhed, egoisme og omsorg. Hvor to mennesker konfronteres med deres iboende guddommelighed og uundgåelige forgængelighed.
Oplev danser Mark Philip og skuespiller Morten Burian, der tilsammen har omtrent 50 års anciennitet som scenekunstner på hver sit felt, når de mødes under instruktion af prisvindende koreograf Stephanie Thomasen og dramatiker Tue Beiring, i en scenografi skabt af Johan Kølkjær.
Kreditering
DANSER
Mark Philip
SKUESPILLER
Morten Burian
KOREOGRAF
Stephanie Thomasen
INSTRUKTØR
Tue Biering
TEKST
Tue Biering i samarbejde med Morten Burian
SCENOGRAF
Johan Kølkjær
KOMPONIST
Daniel Fogh
LYSDESIGNER
Raphael Frisenvænge Solholm
KOSTUMIER
Maria Ipsen
FORESTILLINGSLEDER
Ædske Jolie
En co-produktion af Uppercut Danseteater og fix+foxy.
Forestillingen er blevet til med støtte fra Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, Bikubenfonden, William Demant Fonden, Louis-Hansens Fond, Beckett Fonden, Knud Højgaards Fond, Wilhelm Hansen Fonden, Hoffmann og Husmans Fond og Københavns Kommune